Historien om Bastet

 

Starten

Da Bastet var 4 uger gammel opdagede vi ved en tilfældighed at hun havde en mislyd på hjertet. Indtil da havde hun været en killing som alle andre og hverken hendes udvikling eller opførsel havde givet os grund til at tro, der var noget galt.

Allerede derhjemme kunne vi stille diagnosen Persisterende Ductus Arteriosus (PDA), men da denne defekt er sindssygt sjælden hos kat, skulle vi lige forbi en kardiolog til videre udredning. Vi bestilte straks tid til en hjerteundersøgelse af hende og hendes mor og mormor.

Da hun var 6,5 uger gammel drog vi til Universitetshospitalet for Familiedyr, for at få scannet Bastet. Ved samme lejlighed tog vi lige hendes mor og mormor samt et par kuldsøskende med, for at få dem undersøgt også.

Vi blev vel modtaget, og dyrlæge og lektor, Jørgen Koch startede med at lytte på Bastets søskende, som havde fine hjerter. Så blev mor Nugget og mormor, Enya HCM-scannet med fine resultater.

Bastet kom på bordet. Jørgen spurgte ind til hende og lyttede derefter på hende. Efterfølgende fik den lille kat elektroder på poterne og blev tilkoblet et EKG-apparat, hvorefter hun blev lagt ned på siden og ultralydsscannet. Bastet tog det hele i stiv pote, men resultatet var nedslående.

Hun havde ganske rigtig en PDA med en grad 5 (ud af 6) mislyd på hjertet, som i øvrigt var på størrelse med en 9 kg kats. Prøv lige at sluge den kamel, når man står med sin lille killing på 880g!

Nu bruger vi begreber som PDA og HCM og hvad er så forskellen? Jørgen Koch forklarer: ”Forskellen mellem PDA og HCM er, at PDA er en medfødt hjertedefekt dvs. til stede ved fødslen, hvor et lille kar ikke lukker som det skal. Hvilket normalt sker i de første timer-dage efter fødslen. Derved strømmer blodet tilbage til højre side af hjertet og overbelaster systemet i varierende grader - afhængigt af størrelsen af karret. Hvis denne defekt er arveligt, angives sædvanligvis en polygen nedarvning. HCM er en muskelsygdom, hvor der oftest er en mutation (ofte dominant arvegang) i et eller flere muskelproteiner. Derved bliver musklen fortykket og hæmmet i sin funktion. HCM udvikles gradvist og klinisk sygdom debuterer sædvanligvis senere i livet.”

Vi snakkede prognose for Bastet. Jørgen var meget klar i mælet. Uden behandling ville hun kunne blive 2 måneder. Med medicin ville hun max. kunne blive et år. Og med operation (hvis den lykkedes), ville hun kunne leve uden problemer til hun døde af alderdom. Prisen for en operation ville ligge på 15.000 kr.

Det krævede ikke den store betænkningstid fra vores side. Vi valgte operation, da prognosen var så god og hun klart ville dø uden.

Næste hurdle var hendes alder. Kirurgerne ville gerne have hun var ældre inden operationen, men samtidig stod vi med en killing, som faktisk kunne falde død om hvad øjeblik det skulle være af hjertesvigt. Vi blev sendt hjem med medicin til at styrke hendes hjerte og lunger og afventede mail om operationsdato. Vi endte op med at Bastet skulle på operationsbordet dagen før hun fyldte 9 uger.

Det var nogle nervepirrende uger herhjemme. Jørgen havde advaret os om at det er en hjertelidelse, som ikke giver symptomer før katten pludselig kan udvikle akut hjertesvigt. Bastet skulle ikke sige mange lyde, før vi var over hende som høge. Da hun var en lille bølle som elskede at lege voldsomt med sine brødre, så modtog hun også nogle knubs på den konto. Pyh, vi har tit reddet hende ud fra bunken af killinger hvorefter hun sprang direkte ind i flokken igen og tumlede videre.

Operationen

Dagen oprandt hvor Bastet skulle under kniven. Hun var nu oppe på 1.200 g. Vi kørte ind på Universitetshospitalet for Familiedyr med hende kl. 8 om morgenen. Anæstesiologen mødte os og forklarede indgrebet. Bastet ville blive skåret op på vestre side af brystkassen (fra ryg til brystben; mellem to ribben) og man skulle så finde frem til det lille kar, som skulle underbindes to steder, for at lukke det. Alt dette skulle foregå mens hjertet pumper af sted (dvs. der er bevægelse), og der var stor risiko for karret var så skrøbeligt at det gik i stykker. Operationen ville tage 1-2 timer og selve den lange tid i narkose udgjorde også et problem pga. hendes alder. Bottom line: meget kunne gå galt, og alt hvad der kunne gå galt ville medføre døden. Men omvendt; hvis vi ikke tog operationen, ville hun også dø!

Vi fik at vide at Bastet skulle på operationsbordet kl. 10 og at de ville ringe så snart operationen var overstået. Vi fik også at vide at de ville ringe hvis noget gik galt undervejs. Vi sagde farvel til Bastet og kørte hjem. Fra kl. 10 sad vi med nerverne uden på tøjet. Da uret passerede 11 begyndte vi at trække vejret lidt mere roligt. 12:20 ringede kirurgen. Operationen var, med hans ord, forløbet ’rimeligt godt.’ Hvad var rimeligt godt, spurgte jeg. Joh, hun var blevet lidt kold under operationen. Nu lå hun til opvågning.

Normalt vil patienten forblive indlagt til næste dag efter sådan en operation. Dels skal man holde opsyn med at der ikke tilstøder komplikationer og dels skal der gives indsprøjtninger med smertestillende medicin ca. hver 6. time. Men da Bastet kun var lige knapt 9 uger, blev vi enige om at det var bedre hun kom hjem til sin mor samme dag. Så om eftermiddagen drog vi endnu en gang til Frederiksberg.

Da vi ankom, hentede kirurgen Bastet, som skreg, da hun så os. Hold nu fest, den lille kat var stærkt utilfreds med dagen! Hun lød helt forkert fordi hun havde haft et rør i halsen under operationen, og hun var stadig vind og skæv efter narkosen og væltede rundt. Hun faldt lidt til ro, da hun kom til os, og faldt faktisk i søvn mens vi fik informationen og instruktioner om det videre forløb.

Operationen var ikke forløbet helt tilfredsstillende. En scanning lige efter viste at der stadig var en smule gennemstrømning igennem karret. De havde ikke turde stramme ligaturerne alt for meget, da det var begyndt at sivebløde fra karret; de var bange for at karret blev skåret over af tråden. En scanning 14 dage efter operationen skulle vise om gennemstrømningen var til at leve med, og ellers var alternativet en ny operation!

De næste dage

Vi betalte for operationen (knapt 14.000 kr.) og drog hjem. Bastet blev installeret i soveværelset med sin mor, mens resten af Nuggets kuld blev placeret i et andet rum sammen med Enya og hendes killinger. Bastet skulle holdes i ro 10-14 dage og vi turde ikke have hende sammen med hendes brødre, som mildest talt legede vildt med hende.

Da først narkosen var ude af kroppen på hende, var hun helt sig selv igen. Hun tog det fint at få indsprøjtninger, og hun havde fået en lille bluse på for at beskytte operationssåret. Vi sov ikke så meget de første par dage, for det mindste grynt fra Bastet fik os til at flyve op. Og hun gryntede hver gang hun flyttede på sig!

De næste 14 dagen gik slag i slag. Vi fortsatte med at give hjertemedicin to gange dagligt som vi havde gjort siden Bastet var 6,5 uger gammel, og hun hoppede rundt og legede som intet var hændt. Efter få dage begyndte hun at få ledsaget legetid med de andre killinger og alt gik fint, til vi skulle til kontrolscanning med hende.

Vi drog, endnu en gang mod Frederiksberg med Bastet til scanning. Denne gang var det en anden kardiolog, som stod for scanningen, da Jørgen var optaget andetsteds. Bastet fik hele turen igen med elektroder og ultralydsscanning. Tyve minutter tog det, og hun lå pænt stille imens. Da hun var færdig og blev sluppet, satte hun sig bare op, arrangerede sirligt halen omkring poterne, og begyndte at vaske sin krave. Fantastisk temperament!

Resultatet af scanningen var dog nedslående. Hendes hjerte var stadig alt for stort og gennemstrømningen i karret var taget til (og var værre end lige efter operationen). Hun havde nu en grad 3 mislyd og vurderingen var at hun ikke ville kunne leve med den gennemstrømning hun havde nu. Jacob, som stod for scanningen den dag, ville lige vende resultatet med Jørgen og kirurgen, og så skulle de også lige konsultere internationale kolleger, da man i Danmark simpelthen ikke har nok erfaring med at operere PDA på kat. Lidelsen forekommer meget sjældent hos kat og min antagelse er at mange folk ikke vil ofre en operation af den størrelsesorden på en kat.

Vi kørte hjem, fælt skuffede. Vi måtte tage en alvorlig snak om det videre forløb, mens vi ventede på tilbagemelding fra Jørgen om hans vurdering af scanningen. Ville vi lade Bastet gennemgå endnu en operation, hvor hun skulle sprættes og, og have smerter? Eller skulle vi give hende den tid hun måtte have, med medicinsk behandling? Der var også det økonomiske aspekt. Operationen kostede knapt 14.000 kr. Havde vi mulighed for lige at hive sådan et beløb op af lommen igen?

På den igen

Jørgen meldte tilbage at han stadig havde tiltro på at en operation kunne lykkes, så Bastet kunne blive medicinfri og leve til hun bliver gammel. Nu var hun så meget større, så det skulle nok gå. Han lovede også at vi ville få rabat anden gang, og da vores mål er at få Bastet medicinfri (da det immervæk er besværligt med en kat, som skal have piller 2 gange dagligt), så blev der aftalt en ny operationsdato dagen før Bastet fyldte 14 uger.

Operation nr. 2 var fuldstændig en gentagelse af nr. 1. Vi afleverede Bastet kl. 8 og kørte hjem og sad på nåle fra kl. 10. Kl. 10:48 ringede telefonen. Det var så forkert nummer. Jeg var lige ved at dø der! Jeg tror jeg sad og rystede ti minutter efter. Der gik det lidt op for mig, hvor meget den lille kat var krøbet ind under huden på os.

Operationen forløb dog helt efter planen. Kirurgen ringede og fortalte at det var lykkedes at få lukket karret helt. Denne gang havde man brugt en metalclips. En scanning lige efter operationen viste en imponerende nedgang i hjertets diameter (svarende til at katten gik fra 9 kg. til 4 kg med øjeblikkelig virkning). Bastet var under opvågning og vi kunne hente hende om eftermiddagen. Sikke en lettelse!

Vi kørte, den efterhånden vante tur til Frederiksberg og fik udleveret Bastet. Den glædelige overraskelse var at vi denne gang kun kom til at betale for 2 timers narkose. Resten var på Husets regning. Vi slap med knapt 2.400 kr. Skønt!

Hjemme igen med Bastet, var det hele egentlig bare en gentagelse af første gang. Denne gang var vi bare noget mere rolige, da vi havde været turen igennem én gang før.

Kontrolscanning og fremtiden

14 dage efter operationen var det tid til kontrol. Da vi kom ind på kardiologiafdelingen, var der nærmest kødrand af dyrlæger, studerende, kardiologer og veterinærsygeplejersker. Bastet var vist blevet noget af et tilløbsstykke derinde, dels fordi det var en spændende case med en PDA på kat, hvor ejerne ovenikøbet var stædige nok til at lade katten operere TO gange, og dels fordi hun bare er det mest charmerende lille væsen. Der blev nusset og pusset, mens Jørgen scannede og vi holdt vejret.

PDA’en holdt tæt! Karret var stadig helt lukket. Det var bare verdens bedste nyheder.

Bastets hjerte er stadigt meget stort, da hendes hjertemuskelceller er blevet strukket til det yderste mens karret stadigt var åbent. Hun skal fortsætte på medicin i 3-6 måneder efter operationen og til kontrolscanning igen til januar, så vi kan holde øje med hendes fremgang. Så håber vi hun snart kan blive medicinfri.

I skrivende stund er hun ved at ramme de 3 kg og 5 måneder. En sejr for en lille kat, som blev spået en levetid på 2 måneder uden behandling. Hun kan ikke sige miav, men piver, hvis hun vil noget. Og hun grynter stadig. Vi får se om det er permanent.

 

Flere i vores omgangskreds har rystet på hovedet over at vi gennemførte operationen, både første og anden gang. ”Kan det virkelig betale sig?! For en kat?!!” Nej, hvis man skal gøre det op i penge, så vil det aldrig kunne betale sig. Men når man ser hendes begejstring for livet og hører hendes specielle spinden, som går i gang over den mindste ting, så har det været alle pengene og besværet værd! Opdræt handler ikke om at blive rig på penge. Der er andre rigdomme, og glæden ved at give en lille kat en chance for et langt og godt liv, er uvurderlig.  

 

(Denne historie er skrevet til Huldrekatten nr. 4 2017)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 12:32

Hej Kristhina
Send os en mail på shadowpaw@live.dk, hvis du stadig er interesseret i en voksen kat. Vi har en, som søger nyt hjem snarest.
Mvh
Charlotte

...
09.08 | 15:37

Hej
Jeg læser at i indimellem har en voksen kat til salg. Det kunne jeg godt være interesseret i. Jeg har tlf. 42668817 og hedder Kristhina

...
15.07 | 17:19

Hej Maria
Kig på www.norskskovkat.dk, for at se om der er nogle der. Denne her side er kun for vores egne katte, som søger nyt hjem.
mvh Charlotte

...
15.07 | 16:55

Han må godt være helt op til 3 år.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE