Starten
Jeg hedder Charlotte og startede i 2009 opdræt af Norsk Skovkat under stamnavnet DK Shadowpaw sammen med min bedre halvdel, Martin.
Det var lidt en
tilfældighed, vi kom i gang. Jeg havde to dejlige huskatte, Barnabas og Houdini, da Martin flyttede ind med sin Norske Skovkat, Mille, i 2006. Der var stamtavle på Mille, og Martin havde en drøm om at prøve at få et kuld killinger
på hende.
Min holdning var, at skulle vi lave killinger, så skulle det gøres ordentligt, så jeg gik i research-mode og søgte om racen på
nettet. Her fandt jeg hurtigt Norsk Skovkatterings hjemmeside, som jo heldigvis er super informativ og nem at finde rundt på.
Det var overvældende så mange
opdrættere, der faktisk er i Danmark, og det kan være svært som spirende opdrætter at finde ud af at vælge. Jeg spurgte en kollega og tidligere opdrætter af NFO, hvem hun kunne anbefale. Hun gav mig 3 navne. Ved et tilfælde
nævnte en anden kollega, at hendes mand arbejdede sammen med en fyr, som også opdrættede skovkatte. Da det viste sig, at der var sammenfald med deres stamnavn og listen, den første kollega havde givet mig, tænkte jeg, de måtte
være OK. Så vi tog på visit og endte med at købe vores første fælles skovkat DK Toonscat’sYazz i december 2008.
Stamnavnet
Jeg kan ikke lige huske, hvordan jeg kom på det navn. Jeg tror, det var, fordi jeg havde overvejet, at Barnabas og Houdini skulle have heddet Shadowpaw og Nighteyes. Jeg havde
også overvejet Syphilis & Fungus til de to, så set i bakspejlet er det nok meget heldigt, det lige var Shadowpaw, jeg huskede, da jeg skulle vælge stamnavn.
De første katte
Da vi startede, kunne vi kun bedømme, om katten havde en ret profil eller ej. Alle de andre kvaliteter var lidt en by
i Rusland. Her er det vigtigt, man kan støtte sig op ad erfarne opdrættere. Yazz (som herhjemme blev kaldt Sookie) havde ikke verdens bedste profil. Til gengæld havde hun en fantastisk pelskvalitet, top, ører og lige det look, vi
drømmer om, og de ting har hun givet videre til sine efterkommere. Hun kunne dog overhovedet ikke lide at blive udstillet. Hun hang altid som en sæk kartofler og vrælede, og da vi gerne ville udstille, begyndte vi at se os om efter en ny
udstillingskat, da vi ikke ville presse Yazz.
Vores nr. 2 kat skulle selvfølgelig også være en Toonscat. De havde to katte (DK Starkad’s Ramses II
og DK Tilia Nova’s Krølle Borra), som jeg fra starten bare følte i hjertet, at vi måtte have en hankat efter.
DK Toonscat’s Amigo flyttede
ind i august 2009, og med ham fik vi hurtigt lavet et mål for vores opdræt. Vi ville lave Norske Skovkatte, som lignede Amigo (sortsølv klassisk tabby med en smule hvidt), men med Walthers (DK Hass’ Walther Matthau; vores næste
hankat) størrelse. Målet lyder simpelt, men så let kom det nu heller ikke til at gå.
I januar 2012 mistede vi Amigo til kræft. Det slog os
helt ud af kurs. Han var stjernen; vores øjesten, og grundstenen for alle vores planer for vores opdræt. Vi måtte ud og låne hankatte for at komme videre og beholdt to killinger fra disse parringer; DK Shadowpaw’s Florian (efter
samme far som Amigo og Athena fra vores A-kuld) og DK Shadowpaw’s Gunnar (efter Yazz og DK Julle-kris’ Donovan). Specielt Gunnar har hjulpet os, da han har fået Yazz’ gode kvaliteter (pels, top og trekant), samt størrelse fra
Donovan. Desværre fik vi også introduceret PKdef i opdrættet fra Donovan, og selv om det er noget, man nemt kan teste for, er det noget, vi gerne ville have været forundt.
Den perfekte skovkat
Den perfekte skovkat står stadig for mig som SC DK Toonscat’s Amigo, DVM; sortsølv klassisk tabby
med hvidt, med en fantastisk teknik og temperament. I dag kan jeg godt se, at han kunne have haft mere størrelse og bredere ørebaser, men det siger noget om hans teknik, at han formåede at blive Best In Show på en udstilling kort
før sin død. Han var ikke nogen stor hankat.
Vi har meget fokus på størrelsen af skovkattene. Når vi skal ud og låne hankat, går
vi bevidst efter hankatte med størrelse. Det har gjort, at vi på få generationer har fået en rigtig god størrelse og benstammer på vores killinger. Men man kan ikke få det hele på én gang, og vi døjer
stadig med ørebaser og hager. Med Mille (DK Gillian’s Uransagelig) og Athena (hendes datter fra vores A-kuld) fik vi nogle korte dækhår, og Walther gav størrelse, men meget svage hager. Så dækhår og hager er
også noget, vi har fokus på pt.
Op- og nedture
Det er bestemt
ikke altid nogen dans på roser at opdrætte. I 2014 måtte vi flaske et kuld killinger op fra fødslen, da deres mor blev meget syg under drægtigheden. Alle 6 killinger overlevede, og vi beholdt selv en skøn sortsølv
hunkilling. Flere af drengene har klaret sig godt på udstillinger, og senest er den ene blevet både DVM og DSM på samme udstilling. Så er man en stolt opdrætter! Den fine hunkilling, som vi skulle arbejde videre med, mistede vi
så til tarmslyng i 2015. Så var vi tilbage ved square one igen.
Det er, som om vi kommer 2 skridt frem og 1 tilbage. Lige nu har vi DK Thanning’s Enya (en
blåsølv tabby harlequin) og hendes datter DK Shadowpaw’s Nugget (en sort smoke bicolour) efter Gunnar. Derudover har vi DK Shadowpaw’s Uzuri (sortsølv makreltabby bicolour). De har sølvet, men meget hvidt på. Det
giver lidt problemer, når drømmen er at lave sortsølv med kun lidt hvidt.
I år fik vi et længe ønsket kuld mellem Nugget og DK Sakeena’s
Jealous Guy. Vi har tidligere lånt Guy til Enya med fantastisk resultat. Nugget lagde 7 smukke killinger. Den ene havde så
en medfødt misdannelse, som
krævede operation, hvis hun skulle overleve. Her kommer man som opdrætter også i et dilemma. Hvor langt kan og vil man gå for at redde en killing? Vi valgte at gå all in og redde denne her lille trold, men det har da været
en økonomisk byrde af dimensioner.
Det er gået op for os, at vi opdrætter katte for at prøve at opfylde en drøm om at lave den perfekte skovkat,
i vores øjne. Det er bestemt ikke noget, vi bliver rige på.
Vi er allermest glade, når killingekøbere fortæller os, hvor glade de er for deres
killing, og hvor fantastisk lige netop denne killing er, og når vores killingekøbere går på udstillinger, og kattene klarer sig godt. Skidt med vores egne katte bliver slået ud i første runde, så længe det
går godt med de killinger, vi har solgt. Desværre har vi ikke været gode til at overtale killingekøbere til at udstille kattene. Måske fordi vi ikke selv brænder for at udstille, så er det svært at virke overbevisende.
I sidste weekend i oktober var der WS i Holland. Tre katte fra vores opdræt deltog. De tog alle certifikat, og den ene blev også DVM og nomineret til sceneshowet. I et stærkt
felt på 10 fertile hankatte tog han, som den eneste Norske Skovkat, 3 stemmer. Sejren gik til en Sibirisk Skovkat, men hold nu op, en stolt opdrætter, der sad derhjemme og fulgte med på live stream!
Det kan godt være, det er op ad bakke at opdrætte og langt til målet, men af og til er der lys i mørket, og det giver energien til at kæmpe videre.
(Denne artikel blev bragt i Huldrekatten nr. 4 2017)