Når hunkatten venter sig

Når hunkatten venter sig

 

Det er altid spændende at planlægge kuld på sin hunkat og føre det ud i livet. I det nedenstående kommer vi ind på hvad man kan forvente sig mens hunkatten er drægtig og hvad man skal være forberedt på for at komme godt igennem fødslen. Det er ikke altid tingene forløber helt som man forventer og det er vigtigt at vide hvornår man kan være cool og se det an, og hvornår man skal reagere. Selv om de fleste katte klarer en fødsel uden problemer, så kan der opstå komplikationer, og her kan det have afgørende betydning for kat og killinger at man reagerer korrekt.

 

Drægtigheden

Katten går drægtig i ca. 9 uger eller 63 dage +/- et par dage. Termin regnes fra dagen efter første parringsdag. Her i opdrættet sætter vi altid dag 63 som termin. Vi har endnu ikke oplevet en hunkat føde før dag 63, men til gengæld føder de tit på dag 65 og helt op til dag 70. Killinger født før dag 56 har ikke store overlevelseschancer.

De første tydelige tegn på drægtighed kommer efter ca. 3 uger, hvor dievorterne bliver mere lyserøde/røde. På en 1. gangs fødende hunkat er dievorterne inden parring typisk helt mælkehvide, så her vil det være tydeligt hvis de bliver lyserøde. Det er dog ikke alle hunkatte som udviser dette træk.

Nogle ændrer adfærd under drægtigheden og bliver mere kælne, sover mere og spiser mere. Hvis man kender sin hunkat godt, er det relativt nemt at se denne adfærdsændring.

Fra dag 28-32 er det meget tydeligt at mærke fosterblærerne i bugen på hunkatten. Her ligger de som perler på en snor i livmoderen og kan palperes (mærkes) med lidt øvelse. Har man først prøvet fornemmelsen af disse blærer mellem fingrene, er man næsten aldrig i tvivl om hunkatten er drægtig eller ej. Efter dag 32 bliver blærerne mere udflydende og svære at mærke.

Nogle vælger at tage deres hunkat til dyrlægen for at få den scannet for drægtighed. I min optik er det en billigere løsning at lære selv at mærke efter på dag 28-32 (og mindre stressende for hunkatten) eller simpelthen væbne sig med tålmodighed. Er der ikke kommet killinger efter dag 70, så er hunkatten sikkert ikke drægtig.

Efter dag 43 i drægtigheden er killingernes skelet så forkalket at man kan se dem på røntgen. Igen i min verden, en unødig udgift og stressfaktor at udsætte hunkatten for. På dette tidspunkt i drægtigheden bør man ikke være i tvivl om hvorvidt hunkatten er drægtig og så er det bare for at få tilfredsstillet sin egen nysgerrighed mht. antallet af killinger.

Det er en god idé at veje hunkatten ved parring, så man kan holde øje med vægtudviklingen. Den største vægtøgning kommer som regel de sidste 3 uger af drægtigheden, hvor hunkattens foderbehov også er øget med ca. 25%.

Når man har drægtig hunkat i hjemmet, er det vigtigt at tænke over hvad man udsætter hende for i omgivelserne. Det er en god idé at vente med at male hele hytten eller sprøjte haven for ukrudt til efter hun har født, så man undgår fostermisdannelser. Ligeledes er det vigtigt at rådføre sig med dyrlægen hvis hun har behov for medicin undervejs, ligesom det er vigtigt at have sørget for at få hendes vaccinationer på plads inden parring (så killingerne får mest muligt antistof med modermælken).

Hvis der er flere katte i hjemmet, skal den drægtige hunkat også have et sted hun kan være i fred. Og det bør give sig selv at man ikke lader sin højdrægtige hunkat rende rundt som fritløber så man risikerer hun lægger kuldet et fremmed sted.

 

Optakt til fødsel

Planlæg parringen så du har mulighed for at holde fri når hunkatten skal føde. Som opdrætter har man pligt til at være til stede når ens hunkat føder, så man kan gribe ind hvis nødvendigt.

Sæt en fødekasse op. Det er en smagssag hvad man vælger at bruge her. Nogle bygger dem selv. Andre bruger en papkasse og andre igen en sturdi eller stor transportkasse. Læg isolerende og sugende underlag i kassen. Frottéhåndklæder egner sig ikke, da killingernes kløer kan hænge fast i trådene. Ros hunkatten når hun viser interesse for fødekassen.

Lige ved hånden ved siden af fødekassen skal man have ordentlig belysning (fødsler foregår tit om natten), køkkenrulle, affaldspose, digital køkkenvægt, kuglepen, skema til at notere oplysninger om hver killing, ur (så man kan holde øje med veer og tid mellem killinger), evt. en saks (til navlestrengen; personligt nulrer jeg navlestrengen over med en negl), engangshandsker (hvis man synes fostervand og moderkager er ulækre at røre ved) og vigtigst af alt; dyrlægens telefonnummer, samt nummer på ens mentor/mere erfarne opdrætter. Det er ikke midt i en kompliceret kattefødsel at man skal stå og finde den bedste dyrlæge. Her må man lave noget forarbejde, så man har en dyrlæge, man har tillid til, inden da. Jeg plejer altid at fortælle min dyrlæge hvornår katten har termin, så han ved jeg kan finde på at ringe på alle tidspunkter af døgnet.

Ved fødekassen skal man også have noget at fordrive tiden med. At vente på katten går i fødsel er omtrent lige så spændende som at se maling tørre. Hav en god bog liggende. Det kræver tålmodighed.

 

Fødslen

Ca. et døgn før fødslen går slimproppen, som holder livmoderhalsen tilstoppet, så der ikke kan komme bakterier ind i livmoderen. Ser man denne klat slim i skedeåbningen kan man regne med fødsel inden for et døgn. Kattens temperatur daler med ca. 1 grad et døgn før fødsel. Der kan være plukveer i flere dage før fødsel (ses f.eks. som muskelsammentrækninger langs ryggen) og de kan være ganske voldsomme. Så starter opblokningsfasen, som varer fra timer og op til et døgns tid. Her løsnes bækkenet så killingerne nemmere kan passere. Hunkatten bliver urolig og kan halse når hun ligger i fødekassen.

Når selve presseveerne starter, er killingernes ankomst lige op over. Presseveer er kraftige og hvis hunkatten har presseveer i mere end 1 time uden at hun føder en killing, så skal man reagere. Normalt kommer en killing hurtigt til syne i skedeåbningen når først presseveerne tager fat. Det er altid nervepirrende indtil den første killing er født. Når killingen er kommet ud, skal den befries for fosterhinder og slim i munden, så den kan komme til at trække vejret frit. Ofte brister fosterhinderne under selve fødslen men hvis ikke det er tilfældet kan man hjælpe til ved at tørre killingen i hovedet og omkring munden. Killinger er normalt livlige ved fødslen og vil gispe efter luft. Hunkatten vil, straks killingen er kommet ud, begynde at slippe den tør og det vil yderligere stimulere killingen til at trække vejret.

Moderkagen hænger fast i killingen ved navlestrengen og kommer enten ud med killingen eller ved næste ve. Når hunkatten vender sig for at slikke killingen, kan hun komme til at trække killingen rundt ved navlestrengen. Her kan det være nødvendigt at træde til og holde igen på navlestrengen så et for stort træk ikke resulterer i et senere brok. Man kan med fordel nulre navlestrengen over ca. 3 cm. neden for killingens maveskind og så afvente moderkagens ankomst ved næste ve. Alternativt kan man forsigtigt trække moderkagen ud med næste ve.

En del hunkatte spiser moderkagen, og det er også ok. Vi lader hende dog kun spise nogle stykker, da hun ellers kan få tynd mave; noget man ikke ønsker, når der mosler killinger rund mellem hendes bagben. Denne tendens til at spise moderkagen gør også overvågning ekstra vigtig. Antallet at moderkager skal passe til antallet af killinger. En tilbageholdt efterbyrd kan forårsage feber og infektion hos hunkatten.

Killinger bør relativt hurtig søge patten, men det kan være nødvendigt at hjælpe den på vej. Det kan være en god idé at have trimmet hunkatten på maven, så killingerne har lettere adgang til mælkebaren. Tjek killingerne for ganespalte. Man åbner killingens mund og kigger op i ganen. Hvis der er hul op til næsehulen, kan killingen ikke suge mælk hos moderen. Det kan også ses ved at der kommer mælk ud af næsen på killingen, når den prøver at die. Ganespalte i mindre omfang, kan killingen leve med, eller det kan rettes kirurgisk. Større ganespalter ender ofte med aflivning.

Det er forskelligt fra hunkat til hunkat hvor lang tid en fødsel tager. Nogle kan føde killinger med et kvarters mellemrum, og andre kan tage timer imellem hver killing. Her er det vigtigt at være cool og observere hunkatten. Hvis hun selv er rolig og ordner killinger, så er alt vel. Hvis hun er meget urolig, har kraftige presseveer uden at producere en killing, eller virker udmattet, skal man reagere. Man kan mærke hende på maven om der er flere killinger.

Vores hunkatte holder tit en pause når de første 3 killinger er født. Det er ligesom at veerne tager af og hun hugger sig med de killinger, der er kommet. Efter noget tid starter veerne op igen og hun føder de sidste killinger.

 

Efter fødslen  

Når alle killingerne er født og alle moderkager er kommet ud, og alle killinger har fundet en dievorte, kan man ellers ånde lettet op. Hunkatten kan halse den næste dags tid efter fødslen, ligesom hun kan drypbløde i flere dage efter fødslen. Dette er helt normalt.

Det er vigtigt at holde øje med hendes almenbefindende. Hun skal spise og drikke og killingerne skal tage på. Hvis hun bliver slap og uinteresseret i killingerne, og ikke spiser eller drikker, skal man have fat i dyrlægen. Hun må ikke begynde at ryste/få kramper (mælkefeber) eller blive varm og øm i mælkekirtlerne (mastitis). Det førstnævnte er livstruende og sidstnævnte meget smertefuldt for hunkatten.

Nogle hunkatte forlader stort set ikke killingerne de første par døgn, og man kan med fordel stille mad, vand og kattebakke tæt ved fødekassen. Andre hunkatte er mere cool og ligger uden for fødekassen, men går derind hvis killingerne giver lyd fra sig. Det er meget forskelligt og kun noget man kan finde ud af når hunkatten får killinger.

Hvis man har en hunkat, som enten er svær at få drægtig, kræver fødselshjælp (f.eks vestimulerende midler eller kejsersnit), eller som har dårlig ynglepleje, enten ved ikke at gide killingerne, eller generelt bare dårlig til at producere mælk, så skal man nok overveje ikke at bruge denne hunkat i opdræt fremadrettet. En kat kan være nok så pæn, men sunde avlsevner er også vigtigt, og kan spare en for mange bekymringer. Det er immervæk meget nemmere, når hunkatten klarer det hele selv med minimal indblanding fra os ejere.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 12:32

Hej Kristhina
Send os en mail på shadowpaw@live.dk, hvis du stadig er interesseret i en voksen kat. Vi har en, som søger nyt hjem snarest.
Mvh
Charlotte

...
09.08 | 15:37

Hej
Jeg læser at i indimellem har en voksen kat til salg. Det kunne jeg godt være interesseret i. Jeg har tlf. 42668817 og hedder Kristhina

...
15.07 | 17:19

Hej Maria
Kig på www.norskskovkat.dk, for at se om der er nogle der. Denne her side er kun for vores egne katte, som søger nyt hjem.
mvh Charlotte

...
15.07 | 16:55

Han må godt være helt op til 3 år.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE